Historien

I 1903 tog århusianerne i skoven om søndagen – ud til den dejlige plet i skovbrynet, man kaldte "Friheden", og hvor skovfogeden trakterede med øl, vand, kaffe og kringle. Faktisk havde skovfogeden så travlt med restaurationsdrift, at "Marselisborgudvalget" i 1903 så sig nødsaget til at gøre byrådet opmærksom på det uheldige i, at skovfogeden var mere traktør end skovfoged. Man lyttede og besluttede at tillade en af byens restauratører at servere for gæsterne i skoven.

Det blev imidlertid den unge tjener fra Frederikshøj Kro, Hans Rising, der overtog driften. Han hørte om planerne og søgte kommunen om tilladelse til at opføre en pavillon. Tilladelsen fik han, og kun to måneder senere stod Restaurant Terrassen færdig. Den var tegnet af arkitekt S.F. Kühnel, der også tegnede brandstationen i Ny Munkegade og bygningen Mejlborg. Samtidig havde Århus åbnet sin første elektriske sporvej med endestation kun fire minutters gang fra "Friheden" – eller "RisingsHave", som stedet nu også blev kaldt.

I aftalen med kommunen forpligtede Hans Rising sig til at betale en årlig leje af jorden på 500 kr. Han skulle desuden sørge for et passende antal borde, hvor publikum kunne betjene sig selv med medbragt mad, ligesom han skulle levere kogende vand til kaffebrygning og udleje service. Ellers kunne man i Restaurant Terrassen købe en større frokost for 75 øre – og for 10 øre per næse satte Rising snapseflasken på bordet!
   
Restaurant Terrassen blev hurtigt populær. Fra 1909 var der om sommeren hver søndag koncerter på den store musiktribune. Man kunne her bl.a. opleve store solister som Lauritz Melchior og Gerda Christoffersen.
Ved særlige lejligheder fik Rising lov til at afspærre Friheden og opkræve entré. Dette var som oftest ved trækplastret ”ildfest” med illumination og fyrværkeri. Var vejret ikke med arrangementerne, kunne den nærmeste skole nyde godt af det dagen efter. Hans Rising inviterede nemlig de mindste børn på konditorkage med sodavand!

Efter første verdenskrig blev Hr. Risings restaurant samlingssted for mange af byens folkefester. I 1925 flyttede socialdemokraterne deres grundlovsfest fra Vennelystparken til Friheden. Her kunne man opleve talere som Stauning og Jeppe Aakjær. Ved disse fester var det også kutyme at opstille forlystelser såsom karruseller, gynger og skydetelte.
 
I 1927 udløb Hans Risings kontrakt med kommunen, der dog valgte at lade ham genforpagte restauranten. Det betød, at Hans Rising straks lod opføre en tilbygning til den oprindelige restaurant. Lokalet var stort nok til at kunne klare efterspørgslen på foreningsfesterne og de større selskaber. Senere valgte man at omdanne salen til teatersal.

I de følgende år talte man ofte om at anlægge en folkepark. Man havde et godt øje til den odenseanske model, hvor der var samdrift mellem zoologisk have og folkepark. Der var således forslag om at bygge en tunnel under Stadion Allé til Zoologisk Have, som havde etableret sig overfor Friheden. Dette blev dog ikke gennemført. Men i 1949 anlagde man en minigolfbane i Friheden, og i 1950 blev der søsat pedalbåde og opført et friluftsskakbræt foran restauranten.
Skovfoged Ladefoged havde en idé om, at Fregatten Jylland skulle ligge som restaurationsskib i søen; det blev dog ikke til noget!
 
I 1954 takkede Hans Rising af efter 50 år som restauratør i Friheden. Dermed kom der igen gang i talen om en folkepark. Man kontaktede den ålborgensiske restauratør, komponist og revyinstruktør Dan Christophersen, der overtog forpagtningen af Restaurant Terrassen, og med ham som ankermand opstillede man
i 1957 forsøgsvis et antal forlystelsesforretninger.
   
Året efter blev der mellem kommunen og tivoliejer Marinus Kobberød indgået et kompagniskab om driften af en tivolipark. Den 2. maj 1958 åbnede således den indhegnede Århus Folkepark, som publikum dog blev ved med at kalde Friheden. Det blev en premiere, som sent skulle glemmes, idet en gnist fra det store åbningsfyrværkeri antændte det gamle skovfogedhus, som brændte ned til grunden. Åbningssæsonen lokkede 400.000 betalende gæster i parken, men besøgstallet faldt de følgende år, da det hele trods alt var hurtigt prøvet. Man prøvede så med nye forlystelser og fordoblede budgettet til sang og musik.

Siden er der gået mange år med forskellige former for drift af Tivoli Friheden. I 1984 overtog Århus Kommune den fulde drift, efter at Tivoli Friheden var gået i betalingsstandsning. I denne periode istandsatte man Tivoli Teatret for et millionbeløb, og i årene 1992 til 96 gennemførte man en omlægning af parken for ikke mindre end 13 millioner kroner. I februar 2000 overgav kommunen driften af haven til Tivoli Friheden A/S.
Det er det selskab, der står for parkens udvikling og drift idag.