
X-tra fordele
for Sæsonkortholdere
I Friheden ved vi, at du som Sæsonkortholder er en af vores allerbedste gæster. Du har valgt Sæsonkortet, fordi du gerne vil besøge os mere end én gang – og det sætter vi stor pris på.
Derfor har der de seneste år været særlige fordele ved at have kortet: Både gratis adgang til alle koncerter og arrangementer, halv pris på Turbåndet til forlystelserne og muligheden for at invitere en gæst gratis med om onsdagen – alt dette holder vi fast ved!
Men vi har besluttet, at det skal være endnu mere attraktivt at have et Sæsonkort. Derfor har vi nu udvidet dit Sæsonkort med muligheden for at modtage X-tra tilbud og fordele. Dette kunne være rabatter til vores boder, muligheden for at invitere en ven med til en koncert eller at få en gratis is på en varm dag – mulighederne er mange.
Hvad kræves der for at modtage de X-tra fordele?
De X-tra fordele modtager du pr. e-mail og/eller pr. sms – husk derfor at oplyse din e-mail og/eller dit mobilnr. ved bestilling af Sæsonkortet. Du skal være opmærksom på, at oplyser du ikke din e-mail/mobilnr. vil du IKKE modtage de X-tra fordele. Du kan dog altid tilmelde dig fordelene ved at give os dine oplysninger i Informationen i Friheden eller sende en e-mail til fordele@friheden.dk og oplyse dit Sæsonkortnr. sammen med din e-mail og/eller mobilnr.
Hvad gør jeg, hvis vi er flere i familien og vi kun har en e-mail-adresse?
Du skal blot oplyse den samme e-mail-adresse på alle de kort du køber. Derved vil de enkelte korts X-tra fordele sendes til den samme e-mail.
Hvornår får jeg X-tra fordele?
Det vil være en overraskelse, hvornår du får de X-tra fordele.
Hvordan indløser jeg fordelene?
Fordelene "opspares" på dit Sæsonkort. Når du besøger os, vil du ved indgangen få udleveret et bevis på, at du har fået en fordel. Beviset udleveres kun én gang. Skulle du miste beviset, kan det desværre ikke udleveres igen.
Holder fordelene hele sæsonen?
Det kan variere. Det kan være, at fordelen kun gælder en enkelt dag. Andre fordele kan gælde en periode og andre igen hele sæsonen.
Koster det mere at få de X-tra fordele?
Nej, det gør det ikke. Du har købt dit Sæsonkort til Friheden og skal ikke betale mere for de X-tra fordele – Vi er nemlig bare glade for at have dig som fast gæst.
Jeg ønsker ikke at modtage de X-tra fordele mere!
Du kan altid afmelde dig de X-tra fordele – enten ved at give besked i Informationen i Friheden, sende en e-mail til fordele@friheden.dk eller via den e-mail, vi sender til dig.
VIGTIG INFORMATION
Du vil modtage de fordele vi udsender fra din tilmeldingsdag. Du vil IKKE modtage de X-tra fordele som allerede er udsendt inden din tilmelding.
Om tilbuddet
| Kortpris | Sæsonkort koster 240,- kr. Frem t.o.m. 31. marts 2010 medfølger 1 gratis Turbånd pr. kort |
| X-tra fordele | Ved køb af Sæsonkort har du mulighed for at tilmelde dig X-tra fordele og modtag løbende tilbud fra os – det kunne fx være rabatter el. en gratis is! X-tra fordele er gratis og du kan altid fravælge tilbuddet. |
X-tra fordele Tilmeld dig ved køb af af Sæsonkort og modtag løbende tilbud fra os – det kunne fx være rabatter el. en gratis is! De X-tra fordele modtager du pr. e-mail og/eller pr. sms – husk derfor at oplyse din e-mail og/eller dit mobilnr. ved bestilling af Sæsonkort.




