NyhedsbrevNyhedsbrev
Modtag nyheder fra Tivoli Friheden. Indtast din e-mail-adresse og tryk tilmeld. Tilmeld
SMS ReminderSMS Reminder
Modtag gratis en SMS Reminder.

Restaurant Terrassen

Tradition og fornyelse i historiske rammer


Restaurant Terrassens kreerer med stor viden og erfaring fra lette traktementer til store gallamiddage med udgangspunkt i tradition og fornyelse i historiske rammer.
 

Nyt tiltag i Risings Have
Den Grillede Kylling
– Fersk majskylling tilberedt over åben ild
Nyd en lækker saftig majskylling serveret i en salat, sandwich eller med ovnbagte kartofler – Denne gang serveret direkte fra grill i Risings Have.
Der serveres på alle Tivoli Frihedens åbningsdage.


Arrangementer eller mad ud af huset

Restaurant Terrassen kan i sig selv eller i kombination med Tivoli Teatret, danne rammen om Jeres arrangementer samt levere mad ud af huset til såvel firmaer som private. Vi sammensætter gerne arrangementer helt efter Jeres ønsker. Læs mere her


Fakta om stedet

Kontakt:
Tlf. 86 14 29 00 eller
terrassen@friheden.dk
www: Klik her for at gå til hjemmesiden
Åben for:
Åben hele året for selskaber. Á la carte serveres i sommerperioden – ring og hør nærmere.
Ind- og udgang:
Restaurant Terrassen har sin egen indgang i hegnet midt på Skovbrynet. I det tidsrum Tivoli Friheden har åben, vil ind- og udgang til restauranten være gennem Tivoli Frihedens hovedindgang, hvor selskabets navn vil være ført ind i bookinglisten.

Lokaler:

Restauranten: Kan rumme op til 250 gæster. Ved stående receptionsbuffeter op til 385 gæster. De stemningsfulde lokaler fra 1904 danner en smuk og elegant ramme.
Teltet: I tivoli-sæsonen har vi det smukke pavillontelt opstillet, der kan rumme 96 personer.
Teatersalen: I forbindelse med restauranten ligger det stemningsfyldte Tivoli Teatret. Teatret har 370 siddepladser i smukke rammer, og man sidder i sofarækker i en sal, hvor krystallysekronernes dæmpede lys støtter op om den klassiske scene. Salen rummer desuden 3 barer og fuldt lyd- og lysudstyr.

historien om
Restaurant Terrassen

Restaurant Terrassen og Tivoli Teatret er restaureret med respekt for den fredede, oprindelige arkitektur tegnet af arkitekt S.F. Kühnel, der også slog stregerne til brandstationen i Ny Munkegade og bygningen Mejlborg.

Vinduesfacaden med de originale, mundblæste ruder og krystallysekronerne, spejlvæggene, træskærerarbejdet og kunsten danner den stilfulde atmosfære og fremstår elegant, lys og stemningsfuld.

Kigger man næmere på de originale ruder kan man flere steder se kærligheds-graveringer fra fortiden.

Lige siden den smukke gamle træpavillion Restaurant Terrassen slog dørerne op 31. juli 1904, har det været stedet, hvor man „tog ud”.

Dengang lå Havreballeskoven, i dag Friheden, ude på landet og familierne tog turen fra Århus by i hestevogn.

Man indtog en „større frokost” for 75 øre, og traktørstedets restauratør, Hans Rising, stillede snapseflasken på bordet for 10 øre pr. mand! Man kunne endvidere købe kogende vand til kaffen og leje service til den medbragte mad.

I 1927 fik restauranten tilbygget en sal til store arrangementer. År senere blev salen omdannet til teatersal, og den dag i dag henføres man til fortidens atmosfære, når man er på stedet.

Restaurant Terrassen og Tivoli Teatret er restaureret med respekt for den fredede, oprindelige arkitektur

Den smukke
gamle træpavillion Restaurant Terrassen slog dørene op
31. juli 1904

Man indtog en „større frokost” for 75 øre!

Hans Rising,
Restaurant Terrassens første restauratør